Studielivet i Roskilde - Danmarks mindste universitetsby

Senest opdateret d. 30. september 2020

De fleste tænker ofte at København og Aarhus er Danmarks største studiebyer. Måske er Odense og Aalborg også blandt dem man nævner, når man taler om universitetsbyer, men faktisk er der en femte og ofte glemt. Roskilde er Danmarks tiendestørste by, og er samtidig hjemsted for Danmarks mindste universitet målt på antal studerende. Studielivet i Roskilde er anderledes end de fire andre universitetsbyer, og hvis du overvejer at vælge studielivet i Roskilde skal du ikke spares for et par tips og tricks. SE OGSÅ: Find alle kollegier i Roskilde

Hvor kan man læse i Roskilde?

Med lidt over 10.000 studerende ud af cirka 50.000 indbyggere er det næsten hver femte borger i Roskilde, som er studerende. Der er mange forskellige uddannelser man kan søge optagelse på. Langt de fleste af de studerende i Roskilde læser på RUC. RUC har 8.400 studerende og et hav af forskellige bachelor- og kandidatuddannelser. Primært specialiserer de studerende på RUC sig indenfor det samfundsvidenskabelige uddannelsesfelt, og derudover er der også en del humanistisk-teknologiske uddannelser, som det er muligt at søge optagelse på. Udover universitetet, så tæller Roskilde også flere gymnasier, og det er muligt at få en studenterhue i alle tænkelige farver. Derudover har VUC også en afdeling i Roskilde, hvor voksne kan uddanne sig, læse enkeltfage eller hvad de nu lyster. Professionshøjskolen Absalon ligger også placeret i Roskilde med et Campus. På professionshøjskolen, er det muligt at uddanne sig til alt fra folkeskolelærer til fysioterapeut. Der er med andre ord et stort udbud af uddannelser i Roskilde, så uanset om du vil være murermester eller journalist er der muligheder for det i byen.

Roskildes, og Danmarks, største musik-event

Hvis man er glad for musik og drinks, så er Roskilde måske også et godt valg. Hver eneste juni/juli flokkes hundredtusindvis af mennesker til byen, hvor Danmarks største musik-event løber af stablen. Roskilde festival tiltrækker nemlig hvert eneste år internationalt kendte navne. Blandt andet har Kendrick Lamar, Eminem og Khalid lagt vejen forbi musikfestivalen, som også har haft store danske navne som Nik & Jay, SAVEUS samt Minds of 99 til at spille på “Orange scene”. Hvis man er studerende i Roskilde, så er festivalen af samme navn helt sikkert et event man skal tjekke ud.

Studenterforeninger

Hvis man gerne vil være en del af de sociale studieliv i Roskilde, så er der også et hav af studenterforeninger. De laver events, foredrag, fester og andre sociale aktiviteter, som er med til at gøre studietiden en tand sjovere. Blandt andet kan RUC sport findes, hvor du sammen med andre studerende på universitetet kan dyrke et utal af sportsgrene. Der er blandt andet fodbold, håndbold og mange andre sportsgrene på programmet, så er man glad for sport kan man helt sikkert også få glæde af studielivet i Roskilde.

Bylivet

Der er ikke på samme måde noget kæmpestort byliv i Roskilde på samme måde som man finder det i København og Aarhus. Stemningen er mere hyggelig, og der er mere ro på i byens centrum. Roskildes natteliv er også en smule begrænset, men hvis det ikke er nok til dig, så er hovedstaden jo kun en time væk med et tog. Her finder man noget for enhver smag, hvad enten du er til alternativ rock eller techno-fester.

Boligsituationen i Roskilde

En af de store fordele Roskilde har, er at huslejeniveauet er rimeligt lavere end for eksempel København. Der er en masse studieboliger i Roskilde, som de studerende på byens uddannelsesinstitutioner har forrang på. Er du studerende, og står du og mangler en bolig i Roskilde, så kan findkollegie.dk være din redning. Her finder du en lang liste over forskellige kollegier du som studerende har adgang til at bo i.
Søger du bolig? Søg blandt 694 ledige kollegier i hele Danmark
Søg kollegie her