Studieliv i Aarhus - Til dig der overvejer 'Smilets By'

Senest opdateret d. 30. september 2020

Når man tænker på Aarhus, tænker man ‘smilets by’. I mere end 80 år har disse ord været byens slogan. Men Aarhus er meget mere end det. Aarhus er de studerendes by. Med mere end 50.000 studerende er Aarhus den by i Danmarks om har den største koncentration af studerende. Faktisk er gennemsnitsalderen for borgere i Aarhus omkring 35 år. Aarhus er altså en ung by, og derfor også en by med et enormt studieliv fyldt med aktiviteter og oplevelser. LÆS OGSÅ: Find alle kolllegier i Aarhus her

Hvor kan man læse i Aarhus?

Centralt placeret i rundt i Aarhus er Aarhus Universitet. Med fire fakulteter er det største universitet i Danmark og samtidig det næstældste. Rangerende blandt de bedste universiteter i verden, og hele tre Nobelprismodtagere kommer herfra. I dag har Aarhus Universitet omkring 40.000 studerende. I Aarhus findes også Via University College med næsten 10.000 studerende fordelt rundt i byen. Udover dette findes der steder som Erhvervsakademi Aarhus og ikke mindst Aarhus Tech som blandt andet huser nogle af Aarhus’ store erhvervsuddannelser. Der er altså et væld af muligheder for at Aarhus kan blive netop din studieby. Derfor er der også et hav af forskellige steder med kollegieværelser rundt i hele byen.

Den første fredag i Maj

Er du eller drømmer du om at blive studerende i Aarhus, så har du nok hørt om det store Kapsejlads. Kapsejlads er en årlig, tilbagevendende event med ølstafet. Det finder sted i Uni-parken ved en af de store søer. Det første kapsejlads blev afholdt i 1991, og senest i 2019. Det store event tiltrækker mere end 30.000 tilskuere på årlig basis, om det er i sol, sne eller regn. Det er klart en af byens største fester, og én stor fest for hele byens studerende.

Studenterforeninger

I Danmarks største studieby er der også et væld af studenterforeninger. For eksempel findes Studenterhus Aarhus er til for alle byens studerende, og det er et sted, hvor alle studerende kan lave aktiviteter, holder fester, netværke eller mødes med venner.

Byens musik

Når gennemsnitsalderen i Aarhus er omkring 35 år, betyder det, at der er en del muligheder for at feste. Danmarkskendt er Northside festival som hver juni bruger tre dage til at feste. Northside har blandt andet huset gæster som Frank Ocean, Pharrell, Radiohead, Bon Iver og Lana del Rey. Foruden Northside Festival findes der i maj Spot Festival, en musikfestival som fokuserer på at promovere nye, danske og nordiske kunstnere over to dage, og rundt omkring i hele byen. Udover festivaller findes der også mange forskellige steder som afholder store og små koncerter. Her findes blandt andet Voxhall og Train, og ikke mindst Musikhuset. Vil du have en oplevelse, så tag forbi det ikoniske spillested Fatter Eskil.

Bylivet

Er du mere til en anden slags fest og farver, så er der også rig mulighed for det. Ønsker du en tur i byen, så er “åen” altid en god start, leder du efter en fest. Her findes både hyggelige cafeer, snuskede værtshuse og klubber - noget for enhver, festlig smag.

Museer

Savner du en mere kulturel oplevelse end byture langs åen, kan du overveje et smut til kunstmuseet ARoS. ARoS er Aarhus’ største museum og huser et væld af store udstillinger og ikke mindst den kendte og Instagram-venlige Regnbue. Der findes også Moesgaard museum med danske etnografiske og arkæologiske fund - blandt andet Grauballemanden. Aarhus huser selvfølgelig også Den Gamle By, Kvindemuseet, Aarhus Kunsthal(som er gratis) og mange andre skønne, kulturelle steder. Se en oversigt med alle museer i Aalborg her https://en.wikipedia.org/wiki/Museums_in_Aalborg

Når det skal være hyggeligt

Når du skal hygge med studiegruppen eller shoppe med studiekammeraterne findes der ikke blot Shoppingcentrene Bruuns Galleri, Salling eller Magasin. Ønsker du Aarhus’ hyggeligste kvarterer findes der Frederiksbjerg og Latinerkvarteret. Her finder du unikke, hyggelige cafeer, ofte til studievenlige priser, og ikke mindst de bedste, unikke butikker. Skal hele klassen på tur, så kan Aarhus Streetfood anbefales. Her er der streetfood i sin bedste stil fra et utal af forskellige køkkener rundt i hele verden. Samtidig er dette et sted, hvor de fleste studerendes pengepung kan være med, da prisen på måltider kan være helt ned til en 50’er.

Studierabat i Aarhus

Steder som Cinemaxx, Den Gamle by, ARoS og Musikhuset har studierabat til at berige studielivet. Dette gælder også steder som Aarhus Teater, Moesgaard Museum og andre mange skønne butikker og oplevelser. Der er altså et enormt studieliv i Aarhus - det er bare om at kaste sig ud i det.
Søger du bolig? Søg blandt 694 ledige kollegier i hele Danmark
Søg kollegie her