Vis filter

Kollegie i Århus

Vi hjælper dig med at finde kollegier, ungdoms- og studieboliger i hele Aarhus. Vi har samlet det hele et sted, så du blot kan læne dig tilbage og starte søgningen – lige når det passer dig.

Læs mere

Kollegieværelser Århus

Hvis ikke du er en af de heldige, der har en lækker lejlighed lige ned til Botanisk Have eller på Vesterbro Torv i Århus – købt og betalt af dine forældre, så fortvivl ikke. Århus er landets næst mest eftertragtede sted at bo. Byens puls og de mange muligheder, der er ved at bo i en storby, overstiger de ulemper, der er ved at bo i byen – og derfor er der stor rift om boligerne i Århus.

Århus – smilets by

Århus er en af landets mest charmerende byer. Den har lidt af alt – storbyliv med gode shopping muligheder, tidligere Europæisk kulturhovedstad og med masser af interessante museer og kulturelle tilbud og samtidigt en smuk natur ved havnen, Moesgaard Strand, Marselisborg skovene, brabrandsøen, Dyreparken og byens mange parker rundt omkring. Det er ikke så mærkeligt, at unge studerende vælger Århus som deres foretrukne studie-by. Er man først flyttet til byen, så ender man også tit med at blive boende i Smilets By.

Men med mere end 52.000 studerende, kan det godt svare sig at tænke ud af boksen, når du skal søge efter et kollegieværelse i Århus – især, hvis du har sat næsen op efter et af de populære kollegier i Universitetsparken inde i midtbyen, på det populære og trendy Trøjborg eller et andet centralt sted i Århus. Vælger du derimod et kollegie ude i Brabrand eller et andet sted med en lidt længere pendlertid, kan du spare penge på huslejen, være tættere på naturen – og tilmed have mere ro i eksamensperioderne. Søger du om optagelse i flere byer, så er det også vigtigt at søge bolig i de byer. Får du tilbudt en bolig, så er det meget vigtigt, at du så hurtigt som muligt giver besked, om du vil have boligen – ellers er det med garanti en anden, der gerne vil have boligen.

Betingelser for at få et kollegieværelse

Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt, for at man er berettiget et kollegieværelse i Århus:

Du skal være i gang eller skrevet op til en uddannelse. F.eks. kræver Universitetsparkens kollegium, at man er studerende ved Århus Universitet. Desuden skal du sende en ansøgning om optagelse på dette kollegium – læs mere om ansøgningsprocessen her. Desuden er et kollegium som 4. Maj Kollegiet i Århus forbeholdt efterkommere af aktive deltagere i modstandskampen. Børn af aktive deltagere i modstandskampen optages først – herefter følger børnebørn og oldebørn. Dokumentation er påkrævet. Tjek derfor altid op på adgangskravene for optagelse på et kollegium i Århus, inden du sender en ansøgning afsted. Det sparer både dig og det pågældende kollegies administrationspersonale tid.

Ventetid på et kollegieværelse

Der er altid længst ventetid på et kollegieværelse omkring studiestart i august/september, og ventetiden kan være meget svær at anslå. Typisk vil ventetiden være mellem 3-4 måneder, hvilket er væsentligt mindre end blot for få år siden. Den korteste tid er som oftest ved maj/juni. Nogle af de største kollegier i Århus er bl.a. Universitetsparken, Børglum Kollegiet i Risskov, Skjoldhøj kollegiet i Brabrand og Vilhelm Kiers kollegiet i Hasle. Det er også typisk disse kollegier, der er mest rift om, så det kan være en god idé at søge andre og mindre populære kollegier, hvis man gerne vil have et kollegieværelse hurtigt.

Hvad koster det?

At bo på kollegie er ubetinget den billigste måde at bo på, når man er studerende. På en begrænset SU på omkring 6.000 kr. før skat skal man veje sine penge nøje, når der også skal være råd til mad, tøj og lidt til tant og fjas – for der skal være råd til at have et socialt liv, også når man er på SU. Et værelse på et kollegie, hvor du deler køkken og bad vil typisk ligge i omegnen af 2000-3000 kr. pr. måned. Men et kollegium er ikke bare et kollegium. Der er meget stor variation på de forskellige kollegier i byen – det kan være alt fra størrelsen på værelset, faciliteterne der tilbydes på stedet, kvadratmeterprisen og så selvfølgelig beliggenheden. Det kan være en udfordring at finde et godt og dejligt sted at bo til små penge.

Boliggaranti

Boliggarantien gælder alle nyoptagne på en uddannelse i Århus med start i efterårssemesteret, så er man garanteret en kollegie- eller ungdomsbolig i perioden 15. juli til 1. januar. Tilmeldingen af boliggarantien skal ske fra den 1. februar til 15. august. Man kan kun blive tilbudt 1-rums boliger, og man får kun ét boligtilbud fra garantilisten. Du skal oprette en almindelig boligansøgning på Kollegiekontorets hjemmeside www.UngdomsboligAarhus.dk.

Bidrag til den gode stemning

Det er vigtigt, at du er indstillet på at indgå kompromisser, når du bor sammen med andre på et kollegium. På mange kollegier deler man både køkken og bad, så derfor er det vigtigt, at du indgår i de fastlagte rammer der er på de fleste kollegiegange. Der er ofte rengøringsplaner, som man indgår i en naturlig rotation omkring. Du kan lynhurtig blive meget upopulær, hvis du er uhygiejnisk og ikke deltager i den daglige rutine på kollegiet. Herudover er det sociale aspekt også vigtigt at forholde sig til. Fællesskabet er en del af pakken, når man bor på kollegie. De sociale arrangementer i form af fællesspisning, biografture mv. er vigtige at deltage i, da det hele bidrager til den gode stemning og fællesskabet på kollegiegangen.

Fordelene ved at bo på kollegie

Der er faktisk rigtig mange fordele ved at bo på et kollegie. Er du helt ny i byen, så er det guld værd at få etableret et netværk lynhurtigt ved at bo på kollegie. Du er aldrig alene, og det kan for mange være enormt betryggende. Vi har listet nogle af de mange fordele, der er ved at vælge et kollegieværelse frem for at bo i en lejlighed eller et privat værelse:

  • Du sparer penge på husleje.
  • Du har mennesker omkring dig.
  • Der er altid én eller anden, der er hjemme på gangen.
  • Netværksopbyggende. Du kommer lynhurtigt til at kende mange flere, når du bor på et kollegie.
  • Fællesskabsorienteret bliver et af karaktertrækkene, som du kan tilføje på CV´et.
  • Du får en slags ”ekstra-familie”.
  • Du kan spare penge på madbudgettet samt være sikret andet end pasta med ketchup, hvis du deltager i fællesspisning på gangen (hvis din gang er en social gang, vel og mærke).
  • Abonnementsordninger på aviser mm.
  • Du lærer meget om dig selv og dine grænser.
  • Du bliver mere tolerant og rummelig – hvis ikke, så finder du lynhurtigt ud af at kollegielivet ikke er dig.

Få fuld adgang til alle kollegier i Aarhus

Du kan nu se alle 649 kollegier i Danmark med findkollegie.dk. Ikke alene sparer du mange timer på din boligjagt – du kan rent faktisk også spare penge ved at sammenligne huslejepriser.

Vores filtreringsmuligheder gør det nemt for dig at holde øje med de boliger og kollegieværelser, der er inden for dit budget og dine krav. Du kan også gå ind på lige det kollegie, som du har lyst til at vide mere om – det kan være info om alt fra husleje, billeder af kollegiet, faciliteterne, beliggenhed, rutevejledningen, adgangskravene m.m. Ønsker du at sende en motiveret ansøgning afsted til det pågældende kollegie, bliver du viderestillet til ansøgningslinket for afdelingen, så du ikke skal bruge ekstra tid på at komme frem til det. Vær opmærksom på, at processen med den motiverede kollegieansøgning kan tage mellem to måneder og helt op til et år. Det er vigtigt at spille på alle sine aktiver, når man sender en ansøgning afsted. Det er langt fra kun dine charmerende personlighedstræk, der bliver taget op til overvejelse i beslutningsprocessen!

Relevant info til dig som studerende

Der er virkelig meget at huske på, når man flytter hjemmefra og pludselig skal til at tænke på alt selv. Vi har gjort det så nemt og bekvemt for dig som muligt. På vores blog-side på findkollegie.dk har vi samlet brugbar information til dig, der netop er flyttet hjemmefra, om alt hvad du skal vide lige fra, hvordan du forfatter din motiverede kollegieansøgning til tips om, hvordan du undgår boligsvindlere. Vi ved godt, at pengene ikke sidder løst på de fleste studerende og hvert et lille spare-fif eller gode råd til at leve et mere SU-venligt liv, er kærkomment for de fleste studerendes vedkommende. Vi holder dig opdateret på nyheder relateret til studielivet. Følg med på sitet. Vi er hele tiden med på beatet omkring dagligdagslivet som studerende.

Læs mere her

Du kan nemt søge ubegrænset blandt alle kollegier, og du får besked om nye ledige kollegier nær dig. 3 dages adgang koster dig kun 9 kr. Opret dig hurtigt og nemt lige her

Vær dog opmærksom på at afmelde dig, hvis ikke du ønsker et løbende abonnement.