Aalborg kan tilbyde dig alt det, du drømmer om

Starter du på studie efter sommerferien, eller er din kommende arbejdsplads placeret i Nordjylland? I dag drømmer mange om at finde tag over hovedet i enten Aarhus eller København, og af den grund følger boligpriserne samt snittet på universiteterne populariteten, der er stødt stigende. Af den grund kan mange have svært ved at finde en studievenlig bolig eller komme ind på drømmeuddannelsen, fordi konkurrencen er blevet markant hårdere, end hvad den tidligere har været. Hvis dette er tilfældet for dig, kan du med fordel se mod Aalborg eller Odense, der kan tilbyde dig de samme uddannelser, det samme studieliv og mange af de samme arbejdspladser, som Danmarks to største byer tilbyder. Ønsker du at vide mere om fordelene ved at flytte til Aalborg, bør du læse med her.

Få mere studiebolig for prisen

En af fordelene ved at flytte til Aalborg er, at det både er billigere og nemmere at finde bolig. Der findes især mange billige kollegieværelser, der både giver dig et godt sted at bo og på samme tid sørger for, at du har ekstra penge til rådighed, når du skal komme gennem måneden. På vores hjemmeside kan du selv søge efter et kollegieværelse i Aalborg, og ved hjælp af vores søgemaskine kan du filtrere søgningen efter, hvad du ønsker at betale om måneden, hvor dit kommende værelse skal ligge, om du ønsker eget bad, køkken og så videre. På den måde bliver du kun præsenteret for værelser, der er relevante for dig, og det gør både din søgning nemmere og mere effektiv.

En by fuld af potentiale

Selvom du måske tænker, at de mest interessante ting sker i Hovedstadsområdet eller i Aarhus, kan Aalborg sagtens følge med, når det kommer til fart og ballade, seværdigheder, sportsbegivenheder og meget mere. Først og fremmest indeholder byen masser af fest, når du som studerende skal ud og drikke igennem for at glemme hverdagens pensumlæsning og langsommelige forelæsninger. Aalborg råder blandt andet over Jomfru Ane Gade, der er en 150 meter lang gågade, der udelukkende består af diskoteker og værtshuse. ‘Gaden’ er et internationalt kendt sted at gå i byen. På samme tid er byen hvert år vært for Aalborg Karneval, der er blevet kåret til Danmarks næststørste kulturelle begivenhed. Arrangementet løber af stablen hvert år i uge 21, hvor byens gader invaderes af fulde mennesker i udklædning, der skaber en fest i og omkring hele byen.

Aalborg er også rig på sport, og du finder blandt andet et fodbold-, ishockey- og håndboldhold i Danmarks bedste række. Aalborg Fodbold holder til på Nordjyske Arena, og klubben har blandt andet fire danske mesterskaber samt deltaget i Europas største klubturnering, Champions League. Aalborg Ishockey også kaldet Aalborg Pirates har et af Danmarks bedste ishockeyhold, og det samme gælder på håndboldsiden. Begge klubber holder til i GIGANTIUM, et spytklat udenfor byen.

 

Er ovenstående ikke noget for dig? I Aalborg finder du også en masse seværdigheder, der måske kan vække din interesse. Først og fremmest finder du i udkanten af Aalborg masser af smuk natur. Du kan også tage et smut forbi Aalborg Zoologiske Have, der kan få mange timer til at gå for både store og små. Faktum er, at det hvert fald ikke bør være aktiviteterne, seværdighederne med mere, som Aalborg tilbyder dig, der skal holde dig fra at flytte til byen.

Skab din fremtid i Nordjylland

En anden god pointe er, at du ikke behøver bo i København for at få de store jobs, hvis dette er dit klare mål i livet. Aalborg er fuld af store virksomheder, der ønsker at tilknytte sig dig, når du har færdiggjort din videregående uddannelse på Aalborg Universitet eller lignende. Hvis tilfældet er, at du ønsker at arbejde i København, kan du alligevel godt blive boende i Aalborg. Faktisk har det aldrig været nemmere at pendle fra Aalborg til København, idet Aalborg Lufthavn tilbyder billige og hurtige rejser direkte til Kastrup Lufthavn. Mange studerende i Nordjylland ender med, når de har færdiggjort deres uddannelse, at slå sig ned i eller omkring Aalborg, når de skal stifte familie, bygge hus med mere. Der findes utroligt mange hyggelige mindre byer i Nordjylland i form af Brønderslev, Nibe, Aabybro, Dronninglund og mange andre. Derfor er mulighederne store – også når du engang er færdiguddannet og måske ikke længere blot har udkig efter et kollegieværelse.