1-værelses kollegie på 28 m² i Aarhus

Aarhus

Areal:
28 m2
Antal værelser:
1 værelse
Type:
Kollegie
Periode:
--
Overtagelsesdato:
Muligvis venteliste
Valideret af FindKollegie:
Ja
Sagsnummer:
63

Rødlundparken


I den vestlige del af Aarhus ligger Harlev. Her finder man vores afdeling Rødlundparken. Harlev er et lille velfungerende bysamfund ca. 15 km fra Aarhus Centrum. Rødlundparken består af en blanding af almene familieboliger, ungdomsboliger, ældreegnede boliger og + 55 boliger. Afdelingen grænser op til Harlev Bypark – et stort parkområde i umiddelbar nærhed af Lillering Skov.

Med sin centrale beliggenhed i Harlev er afdelingen en naturlig del af byen, hvilket giver let adgang til skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidstilbud. De mange børnevenlige stisystemer gør, at man sikkert og trygt kan færdes såvel i byen som i afdelingen. Der er gode indkøbsmuligheder i nærområdet, og med en direkte bus ind til Aarhus, der kører hvert kvarter, er man i Harlev godt forbundet med Aarhus Midtby.

I Rødlundparken er der en stor mangfoldighed af beboere i alle aldre. Her bor familier, studerende, seniorer og lettere handicappede side om side. Det er måske netop derfor, at både tilflyttere til området og de, der har boet i Harlev i mange år, ikke flytter derfra igen. I Rødlundparken er der – ligesom i Harlev by – plads til alle. Afdelingen har mange grønne fællesområder og kranser op til Harlev bypark, hvor der er stier og fitnessudstyr.

Byen byder på en mangfoldighed af fritidsaktiviteter. Der er sportsanlæg og svømmehal, rideklub, golfbane, løbeklub, spejderkreds m.v. Med sin beliggenhed midt i naturskønne områder indbydes der til rekreative aktiviteter udendørs som fx en rask gåtur, en løbetur eller cykeltur i Lillering Skov. Lokalcenter Næshøj, som er nabo til Rødlundparken, er ud over at være et velfungerende plejecenter, et aktivt og vel besøgt mødested med mange spændende aktiviteter for byens seniorer. I Harlev og Framlev kirke er der mange arrangementer som cafeaftener, foredrag, koncerter, musikalsk legestue og meget mere. Af tilbud til børn kan ud over sportsfaciliteter nævnes Harlev bibliotek, som arrangerer baby-cafeer og film for de yngste samt gaming-dage, spil og konkurrencer for de større børn.

Rødlundparken har sit eget selskabslokale, sit eget aktivitetlokale samt to gæsteværelser, som danner ramme om afdelingens egne aktiviteter og arrangementer. Her kan nævnes tirsdags strikkeklub, fælles kaffe, hobbydage, hvor der fremstilles påske- og juledekorationer, grillaftener samt julearrangementer og fastelavnsfest. Derudover arrangerer Rødlundparkens Seniorklub en årlig udflugt ud i landet – sædvanligvis med stor tilslutning blandt afdelingens beboere.

Når du klikker på knappen ‘Kontakt kollegie nu’ så henviser vi til en side væk fra Findkollegie.dk. Vi samler alle kollegieer/kollegier i Danmark for at give dig overblik og spare tid i din boligsøgning, og når du ønsker at kontakte et eller flere kollegieer/kollegier, så linker vi videre til det konkrete kollegies/kollegies ansøgningssted, hvor du kan finde mere information og ansøge direkte. Mange af kollegieerne/kollegierne har ledige boliger nu og her, og andre skal man skrive sig på venteliste eller skrive en motiveret ansøgning for at komme i betragtning, næste gang der er en ledig bolig.

Er denne bolig ikke noget for dig?

Søger du bolig?

Klik her og start i dag. Søg mellem 694 kollegier.