Lav havearbejde og tjen penge ved siden af studiet
Senest opdateret d.
30. september 2020
Tjen penge på havearbejde ved siden af studiet
Kan du ikke helt få SU’en til at dække alle dine udgifter? Så er det nødvendigt med et arbejde af den ene eller anden slags ved siden af studiet. Mulighederne er mange, når det kommer til studiejobs, men er man interesseret i et af de mere selvstændige jobs, så kan du med fordel sælge din hjælp til de mange danske haveejere.
Kan du sætte flueben ved alle punkterne på nedenstående liste, har du helt sikkert hvad der skal til for at drive en mindre havehjælpsforretning.
- Du er i fysisk god form (Havearbejde kan være hårdt).
- Fleksibel og servicemindet.
- Kan lide at være udendørs, også selvom det regner.
- Lærenem.
Man behøves ikke være anlægsgartner eller have ”grønne fingre” for at kunne tjene en god skilling ved at tilbyde sin hjælp til almindeligt havearbejde. Er man lærenem, tager det ikke mange timer at mestre discipliner som f.eks. hækklipning og græsslåning.
Almindelige haveopgaver du kan løse.
De meste almindelige haveopgaver som folk søger hjælp til at løse, er naturligvis klipning af hæk og græs. Folk har travlt med alt mulig andet end havearbejde og er derfor villige til at betale for at du kommer ud og ordner det for dem.
Der er folk som hverken har tid eller lyst til at stå for haveopgaverne selv, og så er der folk som simpelthen ikke selv kan.
Kommer du først ind i varmen hos hr. og fru Jensen, som pga. alderdom ikke længere selv kan stå for de ugentlige pligter i haven, så kan du sikre dig faste månedlige opgaver. Arbejder du effektivt og yder en god service, så kan du være heldig at få flere og forskellige opgaver. Det kan være alt lige fra at stå for indkøb af jord til havens højbedene til vinduespudsning.
LÆS OGSÅ: Jord til højbede – sådan gør du
Mund til mund er den vigtigste markedsføring
Hvordan kommer man så lige i gang med at udføre havearbejde mod betaling? Det kan være svært at lande sin første kunde, men lige præcis den første kunde kan være alt du behøves for at komme i gang.
Leverer du en ydelse som ikke blot lever op til kundens forventninger, men som er bedre end hvad kunden forventede, så få du med garanti en kunde som vender tilbage. Udover at vende tilbage, kan du være helt sikker på at kunden nok skal nævne dig, hvis han eller hun kender andre som mangler hjælp til at ordne haven.
Derfor er det super vigtigt at servicen er i top og at du kan stå inde for det færdige stykke arbejde.
Sådan får du din første kunde
Der er mange forskellige måder at få sin første kunde i hus på, du kan:
- Tilmelde dig forskellige opgaveportaler på internettet, hvor folk kan booke dig.
- Lægge en konvolut i brevkasserne i et nabolag, hvori du præsenterer dig selv og dine ydelser.
- Spørge familie og venner om de har brug for hjælp, eller kender nogle som har.
- Sætte din ydelse til salg i en ”ting til salg”-facebookgruppe
Et godt råd er at give den første arbejdstime, plæneklipning eller hvad du nu kan finde på, helt gratis. Hvem kan sige nej til en gratis plæneklipning? Og bagefter er man inde i varmen hos kunden.