Problemer med at finde kollegie i København?
Senest opdateret d.
30. september 2020
Studentereksamenen er i hus, ansøgningen til drømmestudiet et sendt, og studieboligen er … ikke til at finde. Jo større byen er, desto mere rift er der om studieboligerne. København ligger derfor på top-1 over byer, hvor det er svært at finde tag over hovedet. Især hvis du skal have en rimelig afstand til universitetet og en månedlig husleje, der ikke overstiger SU-grænsen.
På vores side giver vi dig de bedste forudsætninger for at finde studiebolig – også i København. Vi ved godt, at det kan være svært, især fordi man som studerende er begrænset af så mange forhold. Det kan være svært at betale 5.000 kr. eller mere hver eneste måned for et sted at bo. Hele SU’en vil ryge, og der skal også være råd til studiebøger, mad, transport og alt det andet, man gerne vil have økonomisk overskud til.
Det gode råd – som i virkeligheden ikke er særlig godt – lyder, at man bare skal kende nogen, der kender nogen. Men det er ikke alle, der har et netværk på den måde. Hvis du skal studere i København, og hele din familie er fra Sønderjylland, er det ikke en gang sikkert, du har været i København mere end en håndfuld gange, inden du skal til at slå dig ned i hovedstaden.
Et andet godt råd er, at man skal huske at melde sig ind i en række boligforeninger. Men medmindre du virkelig har været på forkant og været skrevet på ventelisten siden midten af folkeskolen, har du sandsynligvis ikke optjent nok anciennitet.
Et tredje råd – som snarere er et forslag end et råd – er at bo hos venner eller bekendte, der på en eller anden måde selv var heldige at lande en bolig. Det kan være en løsning til de første par måneder, mens du starter på studiet og leder videre efter dit eget sted. Men efter tre måneder på din håndboldtræners fætters chaiselong, er du måske ved at være træt af denne løsning. Eller også flytter der en kæreste eller en hund ind, så der ikke længere er plads til dig.
Men der er også et alternativ til dette scenarie: Ejerlejlighed.
Ejerlighed: Tag over hovedet og en investering i fremtiden
En ejerlejlighed er en lejlighed, du køber, og som derfor skal ses som en investering.
Med en ejerlejlighed betaler du husleje i form af afbetaling af boligen, som du senere kan udleje eller sælge igen. Boligmarkedet er et populært marked for investorer, og når du selv har brug for et sted at bo, kan du både investere en god sjat penge og få tag over hovedet.
Køb af lejlighed kræver selvfølgelig en vis startkapital, og tit er det forældre, der foretager et såkaldt forældrekøb, hvis børnene ikke selv har mulighed for at betale eller låne til udbetalingen.
Billige ejerlejligheder i København
Hvis du overvejer at finde en billig ejerlejlighed i hovedstadsområdet, kan du for eksempel kigge mulighederne hos Paulun Bolig igennem. Det er en privat og uafhængig ejendomsmægler i København. På Pauluns hjemmeside kan du via menuen i venstre side klikke ind på ”ejerlejlighed”. Til hver af de ledige ejerlejligheder kan du ud over salgsprisen se den månedlige ejerudgift, som svarer til den månedlige husleje.
LIGE NU har Paulun Bolig for eksempel nogle billige ejerlejligheder til salg med en kontantpris på 1.395.000 kr. Hvis du er bekendt med boligpriser i hovedstaden, er det i den lave ende, og vil give en rigtig fin månedlig husleje sammenlignet med lejede boliger.
Forældrekøb og lav husleje til den studerende
For at boligkøbet skal give mening, skal den månedlige husleje selvfølgelig ikke overstige dit SU-budget. Heldigvis er den månedlige husleje i en ejerlejlighed forholdsvis lille, fordi der ikke er nogen udlejer, der skal tjene en masse på at have dig boende.
Dog skal du være opmærksom på SKAT og lovgivning om husleje. Hvis det er dine forældre, der har købt lejligheden og har dig som udlejer, skal I for eksempel være opmærksomme på, at huslejen ikke må være for lav i forhold til markedslejeprisen. Hvis I har sat huslejen for lavt, vil I nemlig blive pålagt det, der kaldes en gaveafgift.
Når I har undersøgt nærmere, hvad der er muligt i jeres situation, bliver ejerlejligheden stadig en god investering for fremtiden. Når først den er betalt af, kan I udleje den eller sælge den videre. Mange gør dette og får således opbygget kapital, så de kan købe den næste bolig – som måske er et hus.
Hvordan kommer man i gang med købet?
En ejerlejlighed er en stor investering, uanset om det er dig selv, dine forældre eller en anden relation, der står for købet. Paulun Bolig har skrevet om, hvordan et boligkøb typisk forløber.
Et boligkøb er naturligvis ikke et impulskøb, og boligen skal føles 100 % rigtig, inden den vælges. Derfor bør du som minimum tage ud at se på en håndfuld forskellige boliger for at sammenligne. Hos Paulun har de også et køberkartotek, som du kan blive skrevet op i, så du bliver holdt opdateret på deres tilbud om åbent hus. Med åbent hus-arrangementer kan det blive et rigtigt spændende og hyggeligt projekt at kigge på bolig – og man kan samtidig gå og drømme om, hvordan stemningen og indretningen skal være i den pågældende bolig.
Derefter skal du også et smut ned i banken, som kan hjælpe dig med at lave et boligbudget. De vil også kunne rådgive dig om SKAT, så du kan få regnet alle disse forhold ind i budgettet og lagt nogle realistiske rammer for købet og tiden derefter.