Hørsholm by blev skabt i tilknytning til Hirschholm Slot, som man kan se et levn af på Hørsholm Kommunes byvåben, der indeholder hovedet af en hjort (hirsch = hjort på tysk). Christian 6. overlod slottet til sin hustru, dronning Sophie Magdalene, som lod slottet ombygge i årene 1734-44, og i forlængelse heraf ønskede en lille by, som kunne give omgivelserne liv og atmosfære. Hun fik derfor Nicolai Eigtved til at udforme en hel byplan for den nye by med gader og pladser, og Hørsholm fik den 28. november 1739 tildelt privilegier som købstad på et tidspunkt, hvor byen endnu ikke eksisterede. Indbyggerne skulle have frihed for "consumption, accise, folke- og familieskat, indkvartering af militære og flere sådanne onera (byrder)" i 20 år. Dronningen lovede delvis dækning for byggeomkostninger for tilflyttere til den nye by i 1740. Det var meningen, at byen skulle have omkring 800 indbyggere, men i hele dronningens levetid kom der mindre end 80 mennesker til. Senere mistede Hørsholm sine købstadsrettigheder[4] og blev regnet som flække.
Fra 1746 til 1766 var Hørsholm slot enkesæde for Sophie Magdalene.[5] Efter hendes død blev det blandt andet benyttet af kabinetsminister Struensee, som færdedes sammen med Christian 7.s dronninghustru på stedet.[5] Efterhånden forfaldt slottet, og 12 år efter dets nedrivning i 1810 opførte man Hørsholm Kirke på stedet, som har stået der lige siden.[5]
I slutningen af 1700-tallet blev de nye kongeveje i Nordøstsjælland, og Hørsholm kom til at ligge fordelagtigt i forhold til de nye transportforbindelser. I Hørsholm gjorde postvognene holdt, der blev skiftet heste, og de rejsende kunne få et hvil og spise et måltid mad på Postgården (senere Hørsholm Hotel). Da Hørsholm ydermere blev tingsted, hjemsted for distriktslægen, fik sparekasse og handlende, var betingelser for fortsat byudvikling blevet skabt.
Hørsholm havde omkring år 1900 en større og en mindre klædefabrik, et garveri, et bogtrykkeri, flere købmandsforretninger, et gæstgiveri, desuden to store planteskoler, der blev drevet på gårde, som var forpagtede fra staten dels i Slotshaven, dels i Folehave Skov m. m.[6] Af offentlige bygninger fandtes kirken og Hørsholm Birks ting- og arresthus (opført 1848) med retslokaler, kontorlokaler for birkedommeren og arrester for 10 arrestanter. Hørsholm var bolig for birkedommeren i Hørsholm Birk og distriktslægen for Hørsholm lægedistrikt, har filial for Frederiksborg Amtstuedistrikt, skole, privat realskole for drenge og piger, privat pigeskole[7], apotek, post- og telegrafkontor (en postmester), telefonforbindelse med Helsingør og var sæde for "Hørsholm Distrikts økonomiske Selskabs Spare- og Laane-kasse" (oprettet 5. april 1862). I Hørsholm afholdtes 2 årlige markeder (april og oktober) med heste, kvæg, landbrugs- og husflidsprodukter.[8]