Kollegie med ansøgningsfrist i maj

Senest opdateret d. 30. september 2020

Leder du efter et sted at bo i København? Så kan du her i maj ansøge om plads, på dette skønne kollegie i centrum af byen. Kollegiet ligger et stenkast fra Langebro og  Københavns kanal. Åbningen for ansøgninger sker to til tre gange årligt, hvor der denne gang er åbent mellem d.8 maj og 21. maj 2019. Kollegiet har plads til i alt 41 studerende. Værelserne er fordelt mellem 26 DIS-studerende og 15 danske samt internationale studerende. Kollegiet har i alt 28 værelser, fordelt på 4 etager. På hver etage kan der bo 9-12 studerende, hvor fordelingen udgøres af 3-4 danske eller internationale studerende og 6-9 DIS-studerende. Galleri:

Hvis du søger om plads på dette kollegium, som dansk eller international studerende, får du dit eget værelse. Disse værelser er en del af en lejlighed, hvor du deler køkken, bad og toilet med alle de andre studerende. På nogle af værelserne, kan du være heldig at få en udsigt til Københavns kanaler. På blot 5 minutter på cykel ankommer du til Christianshavn, hvor du både finder hyggelige cafeer, restauranter, barer samt metro. Værelserne er ikke møblerede ved indflytning, mens fællesrum og køkken dog er udstyrede med møbler. Huslejen varierer afhængigt af størrelsen på værelset, og ligger mellem 2.656-5.127 kr/mdr. Huslejen inkluderer el, vand, varme, vaskemaskine, tørretumbler, sociale aktiviteter, eget depotrum samt professionel rengøring af toilet, bad og køkken.

Ansøgningen:

For at kunne ansøge om et kollegieværelse, skal du være mellem 18-27 år samt aktiv- eller kommende studerende. Du skal have mindst ét år tilbage af din uddannelse og en gyldig opholdstilladelse i Danmark. I forbindelse med ansøgningen kræves det, at man sender en motiveret ansøgning til kollegiet, hvorefter man vil blive indkaldt til en personlig samtale. Faktorer der lægges vægt på, i forbindelse med den motiverede ansøgning samt den personlige samtale:

  • Din lyst og interesse i at skabe et fællesskab blandt kollegiets beboere (danske, amerikanske og internationale studerende)
  • Dine internationale oplevelser (såsom udveksling, arbejde eller længerevarende rejser i udlandet)
  • Din erfaring med at leve i en form for bofællesskab (såsom efterskole, højskole eller kollektiv)
Ansøg nu Læs mere herunder om hvordan du ansøger:  
Søger du bolig? Søg blandt 694 ledige kollegier i hele Danmark
Søg kollegie her