Unge danskere valfarter hvert år i september til de danske studiebyer for at starte på deres uddannelser. Det kan dog være en jungle at finde en SU-venlig bolig; særligt i de største studiebyer hvor efterspørgslen er høj. Prisen er også højere i de største byer, så derfor kan du her læse, hvordan du kan finansiere din bolig under din studietid.

Når SU’en ikke slår til

Danske unge er i virkeligheden privilegerede, at de får både uddannelse og SU gratis af staten. Det er dog ikke i alle byer, at SU’en rækker til mere end boligudgiften. Særligt hvis du har planer om at bosætte dig i de allerstørste studiebyer, kan SU’en ikke dække alle udgifterne. Derfor skal du have fundet ud af, om du for det første vil vælge at flytte til de største uddannelsesbyer for din uddannelse. For det andet skal du have vurderet, hvordan du vil dække dine udgifter, mens du studerer, og om SU’en er nok.

Et fritidsarbejde kan blive nødvendigt

Du kan være nødt til at tjene penge ved siden af SU’en, hvis du gerne vil overleve studietiden uden gæld. Et studiejob kan være mange ting, og det kan blot være et par dage i måneden, at du skal afsted. På den måde får du lidt ekstra penge at gøre med, så kontoen ikke er i minus ved udgangen af hver måned. Kan du finde et studierelevant fritidsjob, får du foruden økonomisk tilskud til SU’en også arbejdserfaring til dit CV. Men alle typer af jobs giver arbejdserfaring, som mange arbejdspladser vil sætte pris på, at du har med i bagagen.

Et SU-lån eller et sommerferiejob kan hjælpe i de travle måneder

Det er selvfølgelig muligt at tage et SU-lån i de mest travle måneder, hvor du ikke har mulighed for at arbejde. Det er dog mere fornuftigt, hvis du kan finde et sommerjob, så du kan spare op til hverdagen i din fritid. I sommerferien kan du arbejde fast – husk dog også at holde helt fri! – og lave en opsparing til de stramme måneder. På den måde har du en økonomisk buffer, når uventede og ventede udgifter dukker op.

Køb en bolig i studiebyerne

Hvis du overvejer at flytte til en af de dyre studiebyer, kan du overveje at købe en studiebolig. Det vil for mange almindelige danskere være nødvendigt at tage et boliglån, fordi unge ikke har den type af økonomi, der kan bære et køb af en bolig. Med en boliglån beregner kan du beregne, hvad de forskellige typer af lån vil koste dig. Du kan nemlig godt betale en del af lånet tilbage under din studietid, hvis du sørger for at den månedlige udgift stemmer overens med en økonomi for en studerende.

Husk indskud og andre udgifter

Én ting er udgiften til huslejen, der ligger fast hver måned. Der er dog andre udgifter forbundet med at have en bolig selv eller dele den med andre. Først skal du have sparet sammen til indskuddet, der afhængig af boligens størrelse og byen kan være en stor økonomisk investering. Derudover kommer der oveni din husleje også udgifter til blandt andet vand, el og internet. Så sørg for at lægge et realistisk budget.