Fordele og ulemper ved forældrekøb

Senest opdateret d. 30. september 2020

Hvert år, op til studiestart overvejer mange tusinde unge og deres forældre et forældrekøb som løsningen på boligmangel. Især i større studiebyer som Aarhus og København plejer det omkring august og september at stå rigtigt slemt til, og unge vælger at indlogere sig med campingvogne og på BNB’s i mangel af bedre. Et forældrekøb er defineret ved, at forældrene til en ung og nystartet studerende, køber enten en ejerlejlighed eller en andelslejlighed til deres barn, og herefter udlejer denne til markedspris. Det helt store incitament til at foretage et sådant forældrekøb er, at det kan være nemmere at købe en lejlighed end at leje en i de større byer. Og det kan også nemt tænkes, at såvel børn som forældre i sidste ende kan tjene pænt på boligkøbet. Men der er også ting, man skal være opmærksom på. Et forældrekøb foretages, som ved køb af enhver anden fast ejendom – et boliglån og et realkreditlån danner de finansielle rammer, og en boligadvokat sikrer de juridiske detaljer.

Skal udlejes med normal lejekontrakt

Har forældrene først købt en lejlighed til deres barn, skal udlejningen foregå under normale omstændigheder. Dette vil sige, at der skal laves en lejekontrakt mellem de to parter – en sådan lejekontrakt kan nemt downloades og tilpasses online. Der skal også betales husleje svarende til markedslejen mellem barnet og forældrene. Det er ikke anbefalet at lade barnet bo uden at betale husleje, da dette kan medføre, at SU’en forsvinder – denne er sat i verden for at hjælpe med netop boligudgifterne, som nye og udeboende studerende typisk står overfor. Barnet lejer lejligheden af forældrene under normale regler. Dette vil eksempelvis sige, at barnet er erstatningsansvarlig overfor skader foresaget af dette (eller fulde venner), og at forældrene har ansvar for, at lejligheden er beboelig og forsvarlig. Forældrene kan heller ikke kræve en hverken for høj eller for lav leje for lejligheden. Pointen med et forældrekøb er ikke at finde en billig eller gratis bolig til barnet, men at skabe sikkerhed og tryghed omkring boligsituationen.

Skattesituationen med forældrekøb

Det for alvor komplicerede punkt om et forældrekøb er, efter hvilken skatteaftale, købet skal afdrages gennem. Her har man 3 muligheder:
  • Personskatteordningen Her gælder de almindelige regler. Det er sjældent en god idé skattemæssigt at bruge personskatteordningen. Meget sjældent.
  • Virksomhedsskatteordningen Med VSO er det muligt at fratrække et underskud i starten i den personlige indkomstskat. Renoverer forældrene lejligheden for 200.000 kr., kan dette derfor trækkes fra. VSO er ofte en god idé.
  • Kapitalafkastordningen En nemmere og simplere version af VSO – sådan kan kapitalafkastordningen ofte ses på.
Hvilken af de tre ovenstående ordninger, der i sidste ende er den mest fornuftige, afhænger meget af den konkrete situation. Dette kan fx en boligadvokat eller en bankrådgiver som oftest hjælpe med. Sidstnævnte kan også hjælpe med at udstede det boliglån, der eventuelt lægger til grund for købet af lejligheden, da sådan en som oftest koster et pænt stykke over en million kroner i de større studiebyer som Aarhus, København, Odense og Aalborg.

Ulemper ved forældrekøb

Især én ulempe skal man overveje op til at købet af en forældrelejlighed – at der er en reel risiko for, at den skal sælges for mindre end købssummen efter endt studie. Boligmarkedet er ikke stabilt per skrivende stund, og især forældre, der for nogle år siden købte andelslejligheder til deres børn, har fået massive økonomiske smæk for dette. Opnår vi igen økonomisk højkonjunktur, vil så godt som alle forældrekøb i 2012-2013 være fornuftige økonomiske investeringer. Fortsætter lavkonjunkturen, kan det blive en kostbar fornøjelse ikke blot at finde en lejelejlighed, som de fleste andre studerende. Derudover er det blot selve forløbet ledende op til at forældrekøb med at finde finansieringen og den rette bolig, der kan være ganske udmattende. Bortset fra dette er der blot fordele ved at vælge et forældrekøb, er det ikke muligt at finde en lejelejlighed eller et kollegie i ens nye studieby.

Opsummering:

Et forældrekøb kan være den eneste fornuftige løsning, når barnet flyver fra reden og ind til en ny by. De økonomiske omstændigheder og skatteordninger skal overvejes vel, inden signaturen sættes hos en boligadvokat og banken, men forældrekøbet kan være en fantastisk måde at starte i en ny by på. Der er intet som usikkerhed omkring ens boligsituation, der kan dræbe det at være ny studerende – det ved de besøgende på Findkollegie.dk med garanti allerede alt om! Følg med her på siden, eller like vores Facebookside, Findkollegie for flere updates som disse!
Søger du bolig? Søg blandt 694 ledige kollegier i hele Danmark
Søg kollegie her